Vejlederuddannelse – med co-teaching og aktionslæring som metoder

Styrk din rolle som vejleder

Som uddannet vejleder udvikler du kompetencer til at vejlede og samarbejde med kolleger i skolen ud fra principper fra co-teaching og aktionslæring. uddannelsen er for dig, som har til opgave at hjælpe og støtte professionelle i skolen med at imødegå behov hos en bredt sammensat elevgruppe. Med denne uddannelse klædes du på til at varetage vejledningsopgaven professionelt og med høj kvalitet – med afsæt i co-teaching og aktionslæring.

Uddannelsen er målrettet det at skabe kollektiv mestring. Dette handler om at fremme og bevare den overbevisning blandt de professionelle, at de som fagligt fællesskab kan mestre de krav og udfordringer, som de arbejder med i hverdagen. I denne sammenhæng er disse krav og udfordringer relateret til arbejdet med inklusion.

Uddannelsen opnås ved deltagelse i 30 timers undervisning, fordelt på i alt 5 dage. Imellem hver kursusdag er der fokuserede og afgrænsede opgaver i praksis. På den måde forbindes forskning, teori og praksis hele forløbet igennem.

Undervisningen og eksamenen varetages primært af Micki Sonne Kaa Sunesen, og afvikles i indbydende og læringsunderstøttende rammer på Fyn og Sjælland alt efter hvilket hold, du tilmelder dig.

Læring gennem samarbejde

Indhold

  • Du præsenteres for forskning og teori om mestringsfællesskaber – og om vejlederens skiftende roller og opgaver i arbejdet med co-teaching.
  • Du påbegynder planlægning af en indsats i egen praksis.
  • Du deler erfaringer med andre deltagere.
  • Du præsenteres for aktionslæring, og det udfoldes, hvordan du kan gøre brug af denne tilgang side om side med co-teaching.
  • Du påbegynder planlægning af en indsats i egen praksis.
  • Du deler erfaringer med andre deltagere.
  • Du præsenteres for forskning og teori om læring i team, og om hvordan du som vejleder kan understøtte denne professionelle læring. Du gør på dagen erfaringer med konkrete og praksisnære tilgange til samtaler og procesfacilitering.
  • Du påbegynder planlægning af en indsats i egen praksis.
  • Du deler erfaringer med andre deltagere.
  • Du præsenteres for forskning og teori om skoleudvikling, kompetenceudvikling og professionelles læring. Du præsenteres for konkrete greb til, hvordan vejlederen kan understøtte dette med co-teaching som metode.
  • Du påbegynder planlægning af en indsats i egen praksis.
  • Du udarbejder en skriftlig rapport på 8-10 sider, som beskriver dit samlede arbejde fra dag 1, 2, 3 og 4.
  • Du præsenterer dine erfaringer til en mundtlig eksamen (kursusdag 5).
  • Efter eksamen modtager du et certifikat.
  • Du tilbydes vejledning under hele forløbet.

Forplejning og litteratur

  • Der er fuld forplejning på kursusdag 1-4, men ikke på dag 5.
  • På kursusdag 1 modtager du et eksemplar af ”Co-teaching og mestring – professionelt samarbejde om inklusion og læring i skolen”. Denne bog bruges som fælles grundbog hele forløbet igennem.

Tilmelding og forespørgsler

Pris

  • 16.995 plus moms, alt inklusive.

Der kan være læringsmæssige fordele i at tilmelde sig i grupper eller teams. Ved tilmelding i grupper a 4 er den samlede pris:

  • 55.000 plus moms
22 48 79 62 Send mail