Spring til indhold

Certificeret vejleder – med co-teaching og aktionslæring som metoder

Som certificeret vejleder udvikler du kompetencer til at vejlede og samarbejde med kolleger i skolen ud fra principper fra co-teaching og aktionslæring. Certificeringen er for dig, som har til opgave at hjælpe og støtte professionelle i skolen med at imødegå behov hos en bredt sammensat elevgruppe. Med denne certificering klædes du på til at varetage vejledningsopgaven professionelt og med høj kvalitet – med afsæt i co-teaching og aktionslæring.

Certificeringen er målrettet det at kollektiv mestring. Kollektiv mestring handler om at fremme og vedligeholde den overbevisning blandt de professionelle på skolen, at de som professionelt fællesskab i makkerskaber, teams og på hele skolen kan mestre de krav og udfordringer, som de arbejder med i hverdagen. I denne certificering er disse krav og udfordringer relateret til arbejdet med inklusion.

I Nordic Learning – Research and Education har vi siden 2019 forsket specifikt med fokus på co-teaching og aktionslæring. Dette har vi gjort i hele landet på både skole- og dagtilbudsområdet. Denne forskning vil man i forløbet høre om, og på den måde få indblik i nyeste forskning på området.

Certificeringen opnås ved deltagelse i 30 timers undervisning, fordelt på i alt 5 dage. Imellem hver undervisningsdag er der fokuserede og afgrænsede opgaver i praksis. På den måde forbindes forskning, teori og praksis hele forløbet igennem.

Undervisningen og certificeringen varetages af skole- og dagtilbudsforsker Micki Sonne Kaa Sunesen, og afvikles i indbydende og læringsunderstøttende rammer på Fyn/Jylland og Sjælland.

Indhold

Dag 1: Hvad er co-teaching og vejlederens roller og opgaver

  • Du præsenteres for de grundlæggende tanker og ideer i co-teaching, ligesom du også her får indblik i, hvordan vejlederen kan gøre brug af co-teaching i samarbejdet med skolens professionelle.
  • Du forbereder tiltag i egen praksis med fokus på anvendelse af de seks organiseringsformer.

Dag 2: Co-teaching, aktionslæring og vejlederens fire nøglekompetencer

  • På holdet deler vi erfaringer fra de afviklede tiltag med fokus på de seks organiseringsformer.
  • Vi sætter co-teaching ind i aktionslæringssammenhæng, og du gives redskaber til, hvordan du kan facilitere kollegers læreprocesser med aktionslæring som greb.
  • Vi arbejder med vejlederens fire nøglekompetencer: at føre samtaler, at lave undersøgelser, at facilitere processer og anvende ekspertviden.
  • Du forbereder tiltag i egen praksis med fokus på aktionslæring.

Dag 3: Samtaler og processer i grupper og teams

  • På holdet deler vi erfaringer fra de afviklede aktionslæringsforløb.
  • Du præsenteres for forskning og teori om læring i team, og om hvordan du som vejleder kan understøtte denne professionelle læring. Du gør på dagen erfaringer med konkrete og praksisnære tilgange til samtaler og procesfacilitering.
  • Du føres ind i emnet psykologisk tryghed.
  • Du planlægger videre arbejde med co-teaching og aktionslæring i egen praksis.

Dag 4: Vejledning og skoleudvikling

  • På holdet deler vi erfaringer fra de igangværende forløb i egen praksis.
  • Du præsenteres for forskning og teori om skoleudvikling, kompetenceudvikling og professionelles læring. Du præsenteres for konkrete greb til, hvordan vejlederen kan understøtte dette med co-teaching som metode.
  • Du planlægger videre arbejde med co-teaching og aktionslæring i egen praksis.

Dag 5: Certificering

  • Du udarbejder en skriftlig rapport på 8-10 sider, som beskriver dit samlede arbejde fra dag 1, 2, 3 og 4. Rapporten må gerne laves i grupper eller teams.
  • Den skriftlige rapport danner afsæt for den mundtlige certificering, som ligger her på dag 5.

Efter certificering

  • Du modtager et certifikat, hvorpå der står, hvad du har arbejdet med, hvad du har lært og hvilke opgaver du nu har kompetencer til at løse i praksis.

På uddannelsen vil du møde …

Micki Sunesen ...
... og Torben Bloksgaard

Tid og sted

Der afvikles to forløb: et på Sjælland og et på Fyn / Jylland.

Sjælland (sted kommer senere).

Fyn / Jylland (sted kommer senere).


Tilmelding og forespørgsler

Ved direkte henvendelse
til Micki Sonne Kaa Sunesen, ph.d.
email: ms@nordic-learning.com
telefon: 2248 7962

Pris

15.000 plus moms

Der kan være læringsmæssige fordele i at tilmelde sig i grupper eller lederteams. Ved tilmelding i grupper eller lederteams à 4 er den samlede pris:

50.000 plus moms

På uddannelsen er denne bog grundbog, og hver deltager modtager derfor et eksemplar ved opstart