Spring til indhold

Certificeret leder af mellemformer

Uddannelsen er målrettet ledere eller konsulenter med interesse i at arbejde med at øge børns deltagelsesmuligheder. Du har en hverdag på en skole, et dagtilbud eller i en forvaltning, hvor I arbejder med at udvikle jeres institutioner henimod at være mere inkluderende og mangfoldige. Du leder efter gode ledelsesmæssige greb til at øge deltagelseskapaciteten gennem fokus på organisatorisk læring og på professionelt samarbejde med specifikt fokus på arbejdet med mellemformer, herunder et dynamisk forhold mellem almenpædagogik og specialpædagogik.

I Nordic Learning – Research and Education har vi siden 2019 forsket specifikt med fokus på co-teaching, deltagelse og mellemformer. Dette har vi gjort i hele landet på både skole- og dagtilbudsområdet. Denne forskning vil man i forløbet høre om, og på den måde få indblik i nyeste forskning på området.

Certificeringen opnås ved deltagelse i 30 timers undervisning, fordelt på i alt 5 dage. Mellem hver undervisningsdag er der fokuserede og afgrænsede opgaver i praksis. På den måde forbindes forskning og teori med din praksis hele forløbet igennem.

Undervisningen og certificeringen varetages af Torben Bloksgaard og Micki Sonne Kaa Sunesen, og afvikles i indbydende og læringsunderstøttende rammer på Fyn/Jylland og Sjælland.

Indhold

DAG 1: Inklusionsforståelse som afsæt for øget deltagelse

  • Du præsenteres for forskellige inklusionsforståelser, og via disse synliggøres mekanismer, der fremmer og hæmmer deltagelse.
  • Du bliver præsenteret for en model for udvikling af organisationens deltagelseskapacitet.
  • Du får et indblik i, hvordan inklusionsforståelsen påvirker, læring, organisering og samarbejde mellem de professionelle.
  • Du kommer til at reflektere over egen inklusionsforståelse og du gives konkrete værktøjer til at analysere samt udvikle den.
  • Du præsenteres for forskning relateret til implementering med henblik på at optimere betingelserne for succes i arbejdet med mellemformer.
  • Du udarbejder en plan for udviklingsarbejdet med fokus på mellemformer i egen organisation.

DAG 2: Princippet om midlertidighed og flygtighed, samt princippet om bevægelighed

  • På holdet giver vi hinanden sparring på planerne for udviklingsarbejdet i egen organisation.
  • Du bliver præsenteret for de 2 første principper til at udvikle organisationens deltagelseskapacitet.
  • Du bliver præsenteret for konkrete værktøjer at arbejde med bevægelighed som vej til professionel læring og udvikling
  • Du bliver præsenteret for tænkningen om adaptive eksperter og hvordan du som leder kan understøtte personalets udvikling henimod dette.
  • Du bliver præsenteret for ideer fra aktionslæring som konkret tilgang til fremme af en professionel kultur for læring.
  • Vi fokuserer på, hvordan vejledere og ressourcepersoner kan understøtte den organisatoriske læring og udvikling.
  • Du planlægger et tiltag i egen praksis med fokus på understøttelse af organisatorisk bevægelighed.

DAG 3: Principperne om deltagelse, mestring og kvalitet

  • På holdet giver vi hinanden sparring på de tiltag, som er gjort i egne organisationer.
  • Du præsenteres for principperne om og forskning bag principperne om deltagelse, mestring og kvalitet.
  • Du får indblik i forskellen på kvalitativ og kvantitativ deltagelse og hvordan I kan øge den kvalitative deltagelse gennem de professionelles samarbejde og forberedelse. Her trækkes på ideer fra co-teaching.
  • Du får viden om, hvordan du kan fokusere på kvalitet i arbejdet med mellemformer og specialpædagogiske indsatser, herunder, hvordan I kan arbejde mere mestrings- og deltagelsesorienteret.
  • Her introdures du for, hvordan viden om hjerne og kognition kan informere og kvalificere mellemformsarbejdet.
  • Du planlægger et tiltag i egen praksis med fokus på udviklingen af kvalitet og deltagelse.

DAG 4: Princippet om revitalisering og udvikling

  • På holdet giver vi hinanden sparring på de tiltag, som er gjort i egne organisationer.
  • Du bliver præsenteret for, hvordan co-teaching /sampraksis kan anvendes som ramme for de professionelles samarbejde og organisationens udvikling. I denne sammenhæng arbejdet vi på dagen med pædagogisk observation og feedbacksamtaler.
  • Du bliver præsenteret for princippet om revitalisering og udvikling og hvordan man kan skabe et organisatorisk fokus på at øge deltagelseskapaciteten.
  • Vi arbejder med udgangspunkt i en forståelse af at alle organisationens aktører skal engageres i arbejdet med deltagelse og inklusion og hvordan det kan blive et rum for engageret samarbejde.
  • Du planlægger et tiltag i egen praksis, hvor du fokuserer på udvikling og revitalisering i egen organisation.

DAG 5: Certificering

  • Til denne dag udarbejder du en skriftlig rapport på 8-10 sider, som beskriver dit samlede arbejde fra
    dag 1, 2, 3 og 4. Rapporten må gerne laves i grupper eller lederteams.
  • Den skriftlige rapport danner afsæt for den mundtlige certificering, som ligger her på dag 5.

Efter certificering

  • Du modtager et certifikat, hvorpå der står, hvad du har arbejdet med, hvad du har lært, og hvilke opgaver du nu har kompetencer til at løse i praksis.

På uddannelsen vil du møde …

Micki Sunesen ...
... og Torben Bloksgaard

Tid og sted

Der afvikles to forløb:
et på Sjælland og et på Fyn/Jylland.

Sjælland (tid og sted kommer senere)

Fyn/Jylland (tid og sted kommer senere)

Tilmelding og forespørgsler

Ved direkte henvendelse til …

Torben Bloksgaard chefkonsulent, master i ledelse og organisationspsykologi mail: tb@nordic-learning.com telefon: 3113 0877

Micki Sonne Kaa Sunesen direktør, ph.d. i kompetenceudvikling i dagtilbud og skole mail: ms@nordic-learning.com telefon: 2248 7962

Pris

15.000 + moms

Der kan være læringsmæssige fordele i at tilmelde sig i grupper eller lederteams. Ved tilmelding i grupper eller lederteams à 4 er den samlede pris:

50.000 + moms